UDSOLGT: Forfattersamtale på Svendborg Bibliotek

Den 20. februar udgiver Sarah Smed, leder af Danmarks Forsorgsmuseum, sammen med Stine Grønbæk Jensen (tv) fra Københavns Universitet bogen "Pigerne fra Sprogø". Det er historien om de ustyrlige pigers ø og et statsligt overgreb.

På Kvindernes Internationale Kampdag, fredag den 8. marts kl. 16.00-17.30, inviterer Svendborg Bibliotek til forfattersamtale med Sarah og Stine om fangenskab, løsagtighed og ”verdens bedste åndsvageforsorg” med udgangspunkt i bogen "Pigerne fra Sprogø".

Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø. Kvinderne, der blev opfattet som åndssvage og seksuelt afvigende, skulle isoleres og afrettes og i mange tilfælde også steriliseres. Det var en god velfærdsgerning, mente man i samtiden. I 1923 åbnede ø-anstalten Sprogø, en filial under De Kellerske Anstalter, beregnet for lettere åndssvage og seksuelt afvigende unge kvinder, der her skulle genopdrages og lære at tøjle deres lyster og impulser. Kvinderne kom fra de nederste sociale lag og blev beskyldt for at sprede kønsygdomme, dårlig seksualmoral og degeneret afkom.

Hvem var kvinderne? Hvordan var deres hverdag på øen? Hvordan opstod overhovedet idéen om at isolere bestemte kvinder på en øde ø? Kvindehjemmet på Sprogø var i samtiden et prestigeprojekt inden for åndssvageforsorgen, og anstalten blev af læger, politikere og i pressen fremhævet i rosende vendinger som et billede på fremskridt.

Arrangementet er UDSOLGT

Arrangement oversigt

Startdato fredag 08. 03. 2024 16:00
Slutdato fredag 08. 03. 2024 17:30
Det foregår Svendborg Bibliotek

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.