Fra Fattiggården til Sprogø. Fra Sprogø til Fattiggården

I denne mini-udstilling får du en introduktion til ø-anstalten på Sprogø, hvor mere end 500 kvinder var interneret i perioden 1923-1961. Du følger to kvinders liv fra Fattiggården til Sprogø og hører om deres mange år under forsorgen. Du møder også de to kvinder, der - efter alt at dømme – er de sidste, der i dag kan fortælle om, hvordan det var at være på Sprogø. Begge var anbragt på Sprogø i 1950erne. 

Udstillingen vises i anledning af, at leder af Danmarks Forsorgsmuseum, Sarah Smed, sammen med Stine Grønbæk Jensen udgiver bogen "Pigerne fra Sprogø". Det er historien om de ustyrlige pigers ø og et statsligt overgreb. Bogen kan købes i Museumsbutikken og landets boghandlere fra 20. februar 2024. Danmarks  Forsorgsmuseum har åbent tirsdag-søndag kl. 10-16. I uge 27-32 og uge 42 er der også åbent mandag kl. 10-16.

Foto: Kvindehjemmet på Sprogø / Kvinderne på trappen, 1926. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv



Arrangement oversigt

Startdato tirsdag 20. 02. 2024 10:00
Slutdato søndag 15. 12. 2024 16:00
OBS Inkl. i entré
Det foregår Danmarks Forsorgsmuseum

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.