Oldsagssamlingen på Broholm
Læs i rubrikken til højre (på PC) eller scroll længere ned og læs om mulighederne for at se Oldsagssamlingen.
Niels Frederik Bernhard Sehested
N.F.B. Sehested er født i 1813 og død 1882. Han er den generation af Sehested-slægten, der er af særlig interesse i forhold til Oldsagssamlingen på Broholm – han skabte nemlig samlingen!
Broholm Gods og Lundeborg
N.F.B. Sehested overtog, efter sin mors død i 1839, Broholm. Godsejeren var uden tvivl en usædvanlig dynamisk og virksom natur, og han har på flere måder sat sit præg på egnen og egnens historie. Blandt andet byggede og grundlagde han byen Lundeborg – se mere under Lundeborg Pakhus eller udstillingen ”Drømmen om en by”.
Interesse for arkæologi
I løbet af 1850’erne begynder N.F.B. Sehested så småt at få interesse for arkæologi. Allerede i 1833 var han dog vidne til fundet af en guldskat fra jernalderen – Broholmsskatten. Skatten dukker op i forbindelse med en pløjning på Broholms jorde og er på mere end 4 kg. guld – den største eksisterende guldskat fra Danmarks oldtid. I 1875 tager N.F.B. Sehesteds interesse for arkæologi til, og det er nu på dette område hans store engagement og energi bliver brugt. Han iværksætter en storstilet indsamling af oldsager (flintgenstande fra oldtiden) på godsets jorde. Dette projekt resulterede i en samling på over 70.000 stykker flint (inkl. flintaffald) indsamlet i løbet af ganske få år. Det er denne usædvanlige samling, der i dag udgør den omfangsrige Oldsagssamling. Samlingen byder på utrolige eksemplarer af de redskaber, vi i Danmark kender fra jæger- og bondestenalderen.
Sehested tegner og lader et museum bygge til sin oldsagssamling
N.F.B. Sehested gør sig i forhold til arkæologien bemærket, fordi han på mange måder var forud for sin tid. Blandt andet var han interesseret i at formidle sine resultater til interesserede. Et bevis på dette er den lille men helt fantastisk museumsbygning, som han lod opføre i parken bag Broholm. Den trefløjede bygning, der er tegnet af N.F.B. Sehested selv, stod færdig i 1878 og er dermed den første bygning opført med det formål at fungere som museum. Bygningens særprægede form kommer til sin ret så snart man træder indenfor. De tre store vinduer for enden af hver fløj giver sammen med ovenlysvinduet i tagets midte en imponerende belysning. De mange vægge i bygningen gør, med hylder fra gulv til loft, at der er plads til de mange tusinde fund i det store rum.
Danmarks første eksperimental-arkæologiske forsøg
Ønsket om at formidle sine undersøgelser kommer også til udtryk gennem den bog N.F.B. Sehested vælger at publicere, hvori resultaterne af de mange udgravninger, han har iværksat, grundigt dokumenteres - i dag et usædvanligt og ikke mindst uvurderligt kildemateriale. Et andet eksempel på N.F.B. Sehesteds helt særlige og nytænkende tilgang til arkæologien er hans mange eksperimenter inden for området. Godsejeren eksperimenterede med anvendelsen og skæftningen af flintredskaber såsom økser og bor. Et af de større projekter i forbindelse med de arkæologiske eksperimenter var, da han i 1879 tæt ved museumsbygningen lod en bjælkehytte opføre kun ved hjælp af oldtidsværktøj. Som altid dokumenterede N.F.B. Sehested alle detaljerne omkring eksperimenterne, hvilket gør, at vi i dag kan konkludere, at godsejeren stod for Danmarks første eksperimental-arkæologiske forsøg – og det længe før dette begreb overhovedet eksisterede.