Historisk udredning om vilkårene for anbragte på særforsorgens institutioner 1933-1980

”Vi er mærkede af det. Det er noget, der skete i fortiden, men de svære følelser og minder kommer frem, når vi taler om det.” (uddrag fra interview med tidligere anbragt)

Social- og Ældreministeriet offentliggjorde i 2020 opdraget for en historisk udredning vedrørende børn, unge og voksne anbragt i særforsorgens institutioner 1933-1980.

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg fik opgaven med at forestå undersøgelsen. Den blev foretaget af en udredningsgruppe bestående af: professor ved Syddansk Universitet Klaus Petersen, museumsleder ved Danmarks Forsorgsmuseum Sarah Smed, seniorforsker ved Rigsarkivet Mette Seidelin, professor ved Aalborg Universitet Poul Duedahl samt forsker Annemarie Borregaard.

Særforsorgens omfang
Undersøgelsen behandler den såkaldte særforsorg i det godt halve århundrede, den eksisterede - fra dens etablering med Socialreformen i 1933 og frem til dens udlægning til amtskommuner og kommuner i 1980. Særforsorgen omfattede:

• Blinde og svagtseende
• Døve og hørehæmmede
• Epileptikere
• Talelidende
• Vanføre (datidens sprogbrug for mennesker med fysiske funktionsnedsættelser)
• Åndssvage (datidens sprogbrug for mennesker med udviklingshæmning)

Selve undersøgelsen
Der er tale om en bredt anlagt undersøgelse af særforsorgens udvikling i perioden 1933-1980 med et ”særligt fokus på svigt og overgreb, som f.eks. fysiske/seksuelle overgreb, psykisk vold, alvorlige mangler ved den lægelige, praktiske eller følelsesmæssig omsorg.” Og på de generelle forhold på særforsorgens institutioner, livsforholdene for de anbragte under deres ophold på institutionerne, kortlægning af målgrupperne for særforsorgens virke, statens tilsynsforpligtigelse og praksis. Der er også en ”en afdækning af de oplevelser, traumer og sekundære traumer og dermed konsekvenser for de berørte børn, unge og voksne. Herunder også konsekvenser for de berørte af de fysiske indgreb, som blev udøvet inden for rammerne af datidens lovgivning.”

Forskergruppen har gennem to år gennemgået et meget omfattende historiske kildemateriale og interviewet en lang række tidlige anbragte, ansatte og pårørende.

Hovedpointer fra udredningen
Undersøgelsen dokumenterer et stort omfang af eksempler på overgreb og svigt, som mange anbragte blev udsat for. F.eks. vold, seksuelle overgreb, unødig brug af magt så som fiksering og indespærring. Dette især indenfor åndssvageforsorgen.

Forskningen viser, at trods det at staten overtog ansvaret for særforsorgen, blev der ikke gennemført systematisk tilsyn fra statens side med de institutioner, som de anbragte oftest i årevis boede.

Der gives eksempler på den manglende retssikkerhed for anbragte indenfor åndssvageforsorgen.

Interviewene bevidner, at anbringelsen har haft negative konsekvenser for mange anbragtes liv både under og efter anbringelse.

Du kan læse rapporten i sin helhed her

Næste skridt
Social- og Ældreministeriet studerer nu den historiske udredning nøje, før det besluttes hvad der videre skal ske. Det er en politisk beslutning, om de nulevende ofre for overgrebene skal have en undskyldning.

Yderligere information
Kontakt Sarah Smed, museumsleder, Danmarks Forsorgsmuseum, telefon 3089 7117.